Hundesprog - 4. del

Begreberne overlegen/underlegen

Tidligere har man brugt begreberne overlegen eller underlegen når man skulle beskrive det der foregår mellem to hunde der mødes. Men det er egentligt kun blandt en vildtlevende ulveflok at disse betegnelser kan bruges, da der her er tale om en familie med en rangorden: mor+far og børn.

Mellem fremmede hunde er det ikke rigtigt at bruge disse begreber, da der ikke er tale om en kamp for at bevare eller etablere en rangorden. Når to hunde mødes er der ganske enkelt tale om almindelig kommunikation. De udveksler forskellige informationer om hinanden ved hjælp af kropssprog, ansigtsmimik og dufte. Begrebet overlegen virker forkert, da det signalerer dominans. En hund er dominant hvis den vil have den øverste rang – og hvornår vil den det??? Hvis vi tilfældigt mødes med et fremmed menneske, så giver vi os jo heller ikke til at afgøre hvem der bestemmer hvad, bare for at vi kan drikke en kop kaffe sammen.

Hundene kommunikerer ved hjælp af de dæmpende signaler. De viser om de er venlige, usikre eller bange. En usocilaiseret hund kan godt vise truende adfærd, men den gør det jo netop fordi den er ukendt med situationen og derfor er usikker. Man kan derfor heller ikke tale om en overlegen aggressiv hund, da en hund der viser truende adfærd ikke kan være selvsikker – så ville den jo ikke have behov for at gå ud og true… En selvsikker hund kan naturligvis godt udvise truende adfærd, hvis den selv bliver trykket eller truet.

En usikker hund vil naturligvis vise flere dæmpende signaler end en selvsikker hund. Den vil være sikker på at dens omgivelser ikke gør den noget. Den selvsikre hund er en hund der er ok med situationen, den er sprogsikker og velsocialiseret.

Man kan derfor sige at hvis man vender op og ned på disse begreber og blander det lidt – så passer det bedre. En usikker hund kan altså godt udvise ”overlegenhed” i den forstand, at den har stive bevægelser, ørene fremadrettet, direkte blik, halen er vandret eller lige over. Men alle disse signaler viser jo i virkeligheden bare at hunden er anspændt/stresset over en situation den ikke har helt styr på.

En selvsikker hund kan således også vise ”underlegenhed” i den forstand, at den har et undvigende blik med små øjne, lange mundvige, ørene er lagt bagud, kroppen er lille – vægten ligger på bagparten og lavt ansat hale. Alle disse signaler er jo egentligt bare dæmpende! Den siger bare med hele sin krop at den er venlig. Ofte ser man en selvsikker hund opføre sig sådan overfor en usikker hund, for at lade den vide at det hele er ok.

Stive bevægelser er heller ikke altid truende. Hunden kan bevæge sig lidt stift af flere årsager: Stress, anspændthed eller racetypisk. Hvis man eks. Ser en boxer, vil man opdage at den har meget stive bevægelser.

Generelt kan man sige, at det er yderst nødvendigt at se på hele situationen og ikke bare nogle enkelte signaler for at afgøre hvad det er hunden prøver at sige.

  

Afslutning

Vi kan naturligvis kun bruge en brøkdel af alle disse signaler. Vi er jo begrænsede i vores fysik – vi kan ikke dufte hvad hunden sender af signaler via deres kirtler, og vi kan ikke logre med halen! Vi kan derimod benytte os af kropssproget og til dels ansigtsmimikken i stor udstrækning. Hvordan passer alle disse signaler så med vores følelser? Den største fejl vi mennesker gør, er at smile og kigge direkte på hunden. Vi smiler både når vi bliver usikre og når vi er glade. Heldigvis bliver hundene gode til at tyde vores signaler, og forstår at vi ikke mener det vi signalerer. Dog kan der være problemer med fremmede mennesker! Min egen lille blandingshund er eks. meget følsom overfor folk der viser meget tandkød når de smiler. Han er heller ikke helt sikker på folk der bruger briller (store stirrende øjne).

Generelt kan man jo så sige, at hundenes sprog og følelser slet ikke passer med vores. På trods af det har det i hundrede af år været hunden der tilpassede sig til os, og forsøgte at sætte sig ind i vores sprog…

Vi mennesker kommer længst i samspillet med vores hund ved at sætte os ind i dens sprog og ved at gøre brug heraf.




image
image