Hundesprog - 3. del

Lydsproget

For at understrege kropssproget og ansigtsmimikken, gør hunden brug af et helt repertoire af lyde. Det gør den for at udtrykke glæde, ensomhed, angst, utålmodighed, sorg og mange flere. Lydene udtrykker altså ligesom kropssprog og ansigtsmimik en bestemt følelse. Hundene bruger ligesom os mennesker lyse toner ved glæde og mørke toner ved vrede.

At hyle:

Vores domesticerede hunde er meget mere verbale end forfader ulv. De gøer væsentligt mere, hvor ulven primært hyler. Men vores hunde kan også hyle, og et hyl kan gå lige fra at være en dyb bas til at være en lys tenor. Ulven hyler af flere grunde: for at hævde deres territorium, for at kalde flokken sammen, for at sammenholde flokken under eks. Jagt, i en hilsesituation.

Vores hunde har 5 typer gøen (herunder også hylen og andre lyde). For at vide hvorfor en hund gøer, må man høre og se hunden.

”Jeg er bange”:

Hunden kan være bange i mange forskellige situationer, den mest almindelige er når hunden er alene hjemme. Lyden vil være en høj frekvens som er kontinuerlig og kan ende i et hyl. Hundens bevægelser vil være urolige, skraben, biden osv.

Indlært gøen:

Her er tale om en gøen hvor hunden har fået opmærksomhed for adfærden, den er eks. Blevet talt til kigget på osv. Lyden vil være vuf-vuf-vuf pause – ser sig om – vuf-vuf.

Ophidselses gøen:

Når hunden gøer fordi den er ophidset, er det fordi den har en forventning om at noget skal ske. Lyden vil være en høj frekvens vuf-vuf-vuf-vuf-vuf og kan evt. være suppleret med piben. Bevægelserne vil være hurtige – eks. Hoppen, løben eller snurren rundt.

Gøen v. langtidsstress:

Denne type ses ofte hvor hunden er alene eks. I hundegård eller står bundet i en snor. Denne gøen er et udtryk for at hunden er i en fortvivlet situation. Lyden er en enstonig, monoton og kontinuerlig gøen.

Vogtning og forsvar:

Ses i situationer hvor hunden føler sig truet, det kan være på sig selv, sine hvalpe eller resurser. Det er ment som en advarsel: ”PAS PÅ – lad mig være!!”. Lyden er grr-vuf-vuf og hvis det er ment som en meget alvorlig advarsel er det et gø: VOV! Bevægelsen vil være fremad for at skræmme væk, eller hunden kan holde stand.

Knurren:

Vi mennesker har det desværre med at misforstå hunden når den knurrer. Mange mennesker tror at hunden knurrer fordi den er aggressiv, men det er i virkeligheden kun et udtryk for hundens manglende tillid til os. Mange tror fejlagtigt at hunden udfordrer os, og hvis vi ikke straffer den har den sejret over os! Der er ligesom ved gøen forskellige typer af knurren.

Vogtning:

Når en hund Knurrer når den står ved madskålen eller ligger med et ben, er det for at fortælle os, at den ikke stoler på os – den er bange for at vi vil tage dens ben. Der er således ikke tale om aggression, men svigtende tillid.

Skrigelyde:

Hvis en hund bliver voldsomt forskrækket, chokeret eller skadet vil den skrige af angst eller smerte. Lyden er en høj og gennemtrængende lyd.

Vrælen:

Hvis hunde kommer i slagsmål med andre, vil de typisk ”vræle” deres arrigskab ud i en blanding af skrig og knurren. For os mennesker lyder det meget voldsomt, men det er mest af alt et meget højrøstet skænderi.

 

Berøringssproget

Fysisk kontakt kan deles op i to hovedgrupper: En venlig og en uvenlig. Den venlige kontakt ses ved plejeadfærd, seksualadfærd og leg. Den uvenlige kontakt ses ved udfordring/imponere eller trueadfærd.

Det karakteristiske ved venlig kontakt er at den hund der tager kontakt til en anden, ofte vil rette berøringen mod den andens ansigt. Det kan evt. understøttes af flere dæmpende signaler så som: tilbagelagte ører, slikken om munden, lavt ansat logrende hale eller små hvalpelyde. Den kan også finde på at bruge poten og slå mere eller mindre blidt.

Det karakteristiske ved uvenlig kontakt er at denne adfærd ofte er meget provokerende og truende.

Plejeadfærd:

Det er oftest hundemor der tager sig af sine hvalpe. Hun slikker dem på maven og rengør deres pels. Denne form for massage er meget vigtig for at stimulere hvalpen til at gøre sig ren (afføring). Det er også vigtigt at holde hvalpene rene, for at undgå evt. hudproblemer. Massagen er også med til at holde hvalpene varme. Endelig skaber det tryghed. Voksne hunde soignerer ikke hinanden nær så meget som eks. Kattedyr gør.

Seksualadfærd:

Når en hanhund vil vække en tæves interesse, bliver kontakten meget intensiv. Han slikker hende i hovedet og omkring ørene. Han hopper rundt, puffer hende i siden med snudes og lægger sin hage på hendes ryg. Han skubber til hende med poterne og rider på hende. Mange af disse signaler kan virke enormt truende, og for at undgå evt. misforståelser viser han samtidig dæmpende signaler. Han smasker, har lange mundvige og tilbagelagte ører. Tæven leger med ham, for i naturen er det jo tæven og ikke os der udvælger hannen, og en han der er god til at lege vil være god til at opdrage hvalpe. Hvalpeadfærd er ligeledes et dæmpende signal.

Legeadfærd:

Legen går ud på jagt og kamp. Den ene hund er jægeren og den anden byttet – og pludselig skifter det. Under leg lærer hundene meget om hinanden, og finder også her ud af hvem der er stærkest – på den måde undgås mange konflikter. Vi ser det som leg, men rent faktisk er det en uddannelse i at begå sig. Hundene øver sig i at vise alle de livsnødvendige signaler. Derudover bliver hele sproget taget i brug. Det er også vigtig træning for at blive en rigtig god jæger – som er afgørende for overlevelse hvis de levede i det fri.

 

Duftsproget

Vi mennesker har ca. 5 mio. lugtceller mens hunden har ca. 200 mio. lugtceller! Vi kan altså ikke helt sætte os ind i hvilken duftverden hunden lever i. det er ikke mærkeligt at lugtesansen er hundens vigtigste sans – og det er også denne der optager mest plads i hjernen. Duften er altså også et af de mange signaler hunden sender til omverdenen. Hundens hud er sammensat så den kan fremstille den lugt de kommunikere med. På den måde kan en hund afkode på en anden hunds duft hvor gammel den er, hvilket køn og om den er kendt eller ukendt. Den kan sikkert også lugte om hunden er usikker eller angst.

Urinmarkering:

Hunden sætter sit visitkort ved at urinmarkere. På den måde kommunikerer hunden med andre. Når man går tur med hunden vil man hurtigt opdage at den er særligt interesseret i områder hvor en anden hund har urineret. Dette visitkort indeholder vigtige informationer om hunden – det er en form for CV, der fortæller alt om den. Hundens urinduft er individuel, og på den måde har hver hund sit helt eget personlige duftspor.

Revirmarkering:

Ulvene urinmarkerer i udkanten af deres territorium for at afgrænse deres område for evt. fremmede ulve. På den måde kan de undgå uheldige konflikter. Om vores hunde markerer alle vegne af samme grund kan være svært at svare på. Det ville jo være et kæmpe territorium at forsvare! Tænk på hvor mange forskellige steder man kommer med sin hund: stranden, skoven, byen, udstillinger, træningspladsen og ved venner og bekendte. Det kan være at hunden ganske enkelt sætter sin markering på lygtepælen for at skabe tryghed for sig selv, og for at gøre andre opmærksom på dens eksistens.

Rulle sig i dufte:

Hunde ruller sig ofte i forskellige ting, og desværre ofte ting som vi mennesker synes dufter ganske forfærdeligt! Der findes flere teorier herpå:

  • Hunden vil gennem denne adfærd kunne dække over sin egen duft og derfor komme tættere på byttedyret.

  • Hunden kan på denne måde bekæmpe utøj: lopper osv. Lader ikke til at ville være i den barske lugt.

  • Hunden kan på denne måde rulle sig i noget man kan spise og derved formidle det videre til andre medlemmer i flokken.

  • Hunden kan på denne måde fjerne den stærke duft og i stedet afsætte sin egen. Idet hunden ruller sig vil duftkirtlerne på hunden krop afsætte dens duft.

De sidste to virker nu meget usandsynlige. De to første virker sandsynlige, men det kunne jo også være at det ganske enkelt var en duft hunden synes om, og kunne bruge i evt. kurmageri? Man kan kun gætte. Men sikkert er det, at det at rulle sig kan være en omdirigeret adfærd.

Urinering kan betyde mange ting, og man ved ikke helt hvad det betyder. Det kan være en hilsen, som dæmpende signal eller et forsøg på at markere sit territorium. Men en vigtig ting at huske er, at hunden vil urinere oftere jo mere stresset den er. Derfor kan man aldrig med sikkerhed sige hvad der nøjagtigt er grunden til at hunden urinerer. Man må simpelthen se på helheden for at kunne give et kvalificeret bud på årsagen hertil.

 

 Serien fortsætter i del 4




image
image