Hundesprog - 1. del

At forstå hundens sprog er en meget vigtig detalje hvis man vil opnå forståelse for hundens adfærd. Det er af stor betydning i almindelig omgang med hunde, da hunden jo anvender det samme sprog overfor os mennesker som den ville gøre overfor en artsfælle. Vi mennesker gør jo faktisk det samme; bruger vores eget sprog overfor hunden. Mennesket har jo i lange tider forsøgt at tilrette hunden til vores verden, i stedet for at udnytte den naturlige adfærd og forstå det sprog hunden altid har brugt. Jeg har selv oplevet hvor anderledes verden ser ud når man pludselig forstår hvad det er hunden egentligt siger!

Vi mennesker er meget verbale, hvorimod hunden læser kropssprog som det primære. Derfor kan det være en stor hjælp at have kendskab til hundens sprog, så vi kan benytte os af et kropssprog som hunden forstår. Hunden aflæser 56 % mimik/kropssprog, 38 % stemmelejet og kun 6 % selve ordet.

Mange af dem jeg kender siger: ”det betyder jo ikke så meget hvad man gør, så længe det bare er i en god mening”. Men det er jeg uenig i! Jeg har netop prøvet at have hund på den måde, og tro mig – at gøre tingene i en god mening kan nogle gange være helt galt… Når vi mennesker gør noget i en god mening eller af kærlighed, så bliver det med basis i vores eget sprog og følelser. Det indebærer eks. Mange kys og kram, hvilket ikke altid lige er hundens kop te.

Jeg vil i denne artikelserie blandt andet komme ind på kropssprog, ansigtsmimik, lydsproget, duftsproget og berørings-sproget. Grundstenen i hundens sprog er de dæmpende signaler, så dem kan jeg ikke komme udenom. Til sidst vil jeg komme med en lille opfølgning på det hele, hvor jeg ser lidt nærmere på hvordan det passer med vores sprog og følelser.

 

Kommunikation

Når man taler om hundesprog taler man selvfølgelig også om sprog. Når man taler om sprog handler det om kommunikation. For at man kan tale om kommunikation er der 4 kriterier der skal være opfyldt:

  • en sender

  • en modtager

  • ændret adfærd

  • ydre forstyrrelser

En sender er den der ønsker at formidle noget til modtageren. De ydre forstyrrelser er alt det der kan bryde ind i dette samspil, så meddelelsen ikke når frem til eller misforstås af modtageren, og derved gør at kommunikationen ikke lykkedes. At en sender har formidlet noget er først opfyldt, når der sker en adfærdsændring hos modtageren.

Mange bruger ordet ”kommando”, men det har en ret negativ klang idet det får en til at tænke lidt på en streng militær person. Det er egentligt også det forkerte ord at bruge, for definitionen på ”kommando” er noget lig: jeg siger/gør noget og forventer den samme reaktion hver gang. Altså er en kommando mere noget vi mennesker benytter. Et perfekt eksempel er når vi trykker på en tast på computeren: vi giver en kommando og får samme reaktion hver gang (hvis computeren ellers fungerer korrekt). Derimod er ordet ”signal” mere rammende, da det beskriver det vi viser med ansigtet og kroppen.

 

De dæmpende signaler

Disse signaler fungerer som hundens livsforsikring. Disse signaler bliver brugt længe inden en konflikt opstår, og det er derfor af afgørende betydning for os mennesker at være i stand til at læse signalerne, for at kunne etablere et rigtigt godt fællesskab med hunden. Signalerne bruges også til at dæmpe stress og uro både ved sig selv, men også overfor andre hunde. Det smarte ved disse signaler er nemlig at alle hunde forstår dem! Med mindre de er blevet straffet gentagne gange af mennesker, og derfor har mistet deres sprog. Men alle racer fra forskellige lande taler altså samme sprog – smart!

Der er naturligvis forskel fra race til race hvilke signaler de bruger mest. En bearded collie med hår ned foran øjnene vil naturligvis ikke tydeligt kunne vise at den blinker…. Den bruger i stedet tungen, som så til gengæld står meget tydeligt frem af al pelsen.

 

Der er en hel række dæmpende signaler, og de mest almindelige er:

At dreje hovedet. Ses ofte i forbindelse med at vi mennesker omfavner hunden. Den tætte kontakt er lidt for meget, og hunden prøver at fortælle os det ved at vende hovedet væk.

 

Brug af øjnene. Det kan være at afkorte blikket, ikke se direkte på hunden, eller at gøre blikket blødere. Det kan også være at blinke blidt nogle gange. Hvis du kigger direkte på din hund vil den ofte forsøge at dæmpe dig ved at blinke blidt til dig.

 

At vende sig væk. Det kan være at vende siden eller hele bagen til. Ses ofte hvis en hund kommer løbende hurtigt og direkte imod din hund, så vil den forsøge at dæmpe den anden hund ved at vende sig væk.

 

Slikke sig om munden. Er et meget brugt signal, og ses ofte i mødet med andre hunde, eller hvis du eks. Bøjer dig ind over hunden.

 

Fryseposition. At fryse fast i en siddende, stående eller liggende stilling og forholde sig helt passivt.

 

Langsomme bevægelser. Hurtige bevægelser virker truende, men at bruge langsomme bevægelser virker dæmpende. Det kan være alt lige fra slow motion til bare at sænke farten lidt.

 

At logre. Hvis logren bruges i kombination med andre signaler – hvis hunden eks. viser at den er bange – vil logren have en dæmpende effekt.

 

Play-bow. At gå i legebuk er en indbydelse til leg, men her ses ofte en mere aktiv bevægelse – bevægelser fra side til side og et ”fjoget” udtryk. Hvis hunden derimod ligger sig i en bukkende stilling – og ligger stille – virker det dæmpende.

 

At sætte sig. Hvis hunden sætter sig meget langsomt eller med siden til, har det en dæmpende virkning. Det er en forstærkning af det første signal.

 

At lægge sig. Det stærkest af de dæmpende signaler! Det forstærker de foregående signaler væsentligt, og har en kraftigt dæmpende effekt.

 

At gabe. Hunde gaber ligesom os mennesker også fordi de er trætte eller stressede, men mest af alt gaber de for at dæmpe en situation. Hvis man eks. Taler meget ophidset eller vredt.

 

Gå i bue. Hunde vil næsten altid gå i en større eller mindre bue forbi en fremmed eller kendt hund. At gå direkte imod virker truende, og hvis hunden alligevel gør det, vil det være kombineret med mange andre dæmpende signaler.

 

Snuse i jorden. Her er det vigtigt at se hele situationen, da alle hunde naturligvis snuser i jorden af den simple årsag at det dufter godt! Men ofte kan man se at hunden snuser overdrevet meget på et bestemt sted, eller at den følger med i hvad der foregår.

 

Splitte op. Hvis en hund går mellem to individer, er det for at forhindre at nærkontakt skal ende i konflikt. De kan både splitte mennesker op, men også hund/hund eller hund/menneske.

 

Løfte poten. Kan ses som et tydeligt eller mere svagt løft af den ene forpote.

 

De dæmpende signaler har altså – i modsætning til truende signaler – til formål at berolige, dæmpe stress, angst eller uro. Hvis vi observerer vores hund, og bliver god til at bruge de dæmpende signaler, vil man opnå et langt bedre samarbejde. Men det er vigtigt at man respekterer hunden, for de dæmpende signaler er jo et forsøg på at løse en evt. forestående konflikt. Det er derfor vigtigt at forstå hundens signaler og reagere på dem.

 

 Serien fortsætter i del 2




image
image